Vi søger en skarp digital marketing-specialist med sans for detaljen

Er du en ørn til digital markedsføring? Er du vild med at dykke ned i data – og bruge data til at optimere og drive markedsføringsindsatser, der virker? Og har du et stærkt drive? Så er du måske vores nye kollega!

Hos Change bliver du en del af et digitalt bureau, der arbejder med både B2B- og B2C-virksomheder. Vi er en dynamisk og hurtigt voksende virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor der hele tiden udtænkes nye idéer og koncepter. 

Med et job hos Change i Odense får du ikke alene chancen for et unikt og meningsfyldt job, du bliver også en del af et ungt og dynamisk team, hvor dine idéer bliver hørt.

Brænder du for online-annoncering? Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Online-annoncering er et centralt omdrejningspunkt for mange af vores opgaver, og opsamling og analyse af data er et vigtigt fundament for opgaven.

Vi søger en dygtig kollega og holdspiller, som har lyst til at arbejde inden for betalt annoncering på platforme som Meta og Google. Som digital marketing-specialist bliver du en central del af vores team, og får rig mulighed for at udvikle dig og prøve kræfter med nye udfordringer. Det er vigtigt, at du kan tage ansvar for de opgaver, du bliver stillet, og sætter en ære i at levere det bedste. 

Det gør bestemt heller ikke noget, at du også er en lidt nysgerrig type, både på nye teknologier og på mennesker. 

Om jobbet

Som digital marketing specialist er din primære opgave at være ansvarlig for at opsætte, optimere og udvikle udvalgte klienters annonceringsplatforme med primært fokus på Meta Business Suite og Google Ads. Du bliver en af klienternes værdifulde sparringspartnere, når det gælder deres betalte annoncering online. Du vil indgå i et team, hvor alle accounts vil blive drøftet, og hvor der tages strategiske beslutninger for hver enkelt opgave.

Opgaver og ansvar

  • Taktisk og strategisk udvikling af vores kunders digitale tilstedeværelse.
  • Markedsføringsplanlægning.
  • Udvikling og optimering via kontinuerlig sikring af tiltag for klienter.
  • Implementering af og opfølgning på digitale marketingprojekter.
  • Løbende rapportering og evaluering af onlineaktiviteter.
  • Udarbejdelse af planer for de enkelte accounts på strategisk og operationelt niveau samt handlingsplaner hertil.
  • Sikre eksekvering på planer for accounts sammen med teamet.

Den ideelle kandidat

Du har en videregående uddannelse, formentlig inden for marketing. Og du har nok et par års erfaring med lignende opgaver. Men det allervigtigste er, at du har solid forretnings- og marketingforståelse, at du har en stærk drivkraft og kan skabe rigtig gode resultater.

 

Vi forventer desuden, at du

 
  • er rutineret CRM-bruger og er god til at arbejde med data som fundament for at skabe gode resultater,
  • har erfaring med marketing automation og tracking,
  • arbejder analytisk og har styr på segmentering, kunderejser, leadgenerering og konvertering,
  • kan formulere dig godt både skriftligt og mundtligt,
  • arbejder selvstændigt og er samtidig meget samarbejdsorienteret,
  • er hjemmevant i onlineannoncering herunder Google Ads og Meta Business Suite,
  • trives godt i et meget kommunikerende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor engagement og kvalitet er i højsædet,
  • er ansvarlig og professionel, og kun er tilfreds, hvis du opnår dine og teamets målsætninger,
  • har god forretningsforståelse og forstår, at overholdelse af deadlines er en nødvendighed,
  • ved hvad der rør sig af relevante tiltag på markedet og hos dine kunder og du går op i løbende udvikling af dine faglige og personlige kompetencer.

Da vi arbejder med engelsktalende klienter, er det vigtigt, at du er flydende på engelsk i både tale og skrift.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job med gode muligheder for indflydelse.
  • Store, personlige udviklingsmuligheder.
  • Gode kolleger i et professionelt miljø, hvor der er højt til loftet.
  • Løn efter kvalifikationer og ordnede ansættelsesforhold.

Send din ansøgning til kontakt@change.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til os eller ringe på tlf. 70 60 55 61.

Opstart medio oktober / november. Samtaler afholdes løbende.

Du kan læse mere om os her.

Find os her

Edisonsvej 2
5000 Odense C
Danmark

Sankt Peders Stræde 19
1453 København K
Danmark 

Jeg ønsker et tilbud

Vi kontakter dig inden for 24 timer på hverdage.

01.

02.

03.

04.

05.

06.

Modtag et tilbud

Fortæl os om dit projekt, så sætter vi et møde op, eller sender dig et tilbud med det samme.

Anders Jacobsen

01.

02.

03.

04.

05.

06.