Gratis contentkalender: Download

Evnen til at omstille sig hurtigt og effektivt under kriser er afgørende for enhver virksomheds overlevelse. Det kræver omstillingsparathed, men også kreativitet – eller designtænkning – og lige nu oplever mange danske virksomheder et behov for netop dét på grund af coronakrisen.

Hvad gør man f.eks. hvis muligheden for at møde sine kunder, fra den ene dag til den anden, begrænses til kun at kunne foregå digitalt? Og hvordan forholder man sig til at ens service pludselig ikke længere er efterspurgt pga. frygt for lavkonjunktur?

 

“Designtænkning kan hjælpe dig med at skabe hurtige, fordelagtige forandringer og tilpasninger af processer og produkter i din virksomhed.”

 

I dette blogpost guider vi dig til, hvordan du finder en vej ud af coronakrisen ved at anvende designmetoder. Metoderne kan hjælpe med at styrke kreativiteten og skabe hurtige, fordelagtige forandringer og tilpasninger af processer og produkter i din virksomhed. Men først skal vi forstå designtænkningens principper.

 

 

Med designtænkning er alle kreative

Mange har fejlagtigt opfattelsen af at kreativitet er en medfødt evne, men faktisk handler kreativitet om de rammer du sætter for dig selv og andre, når I skal komme op med nye idéer og løsninger.

Kreativitet kræver rammer, og det er næsten umuligt at komme op med idéer uden en forudgående, kreativ proces. Når vi oplever virksomheder opnå succes med nye koncepter og tiltag, er konceptet aldrig en afspejling af den første ide, der blev lagt på bordet. Kreativitet er en proces, og får man skabt de ideelle rammer for denne proces, kan vi alle være kreative.

 

 

Det er måden vi tænker på

Kreative processer følger ikke en lige linje. Et kreativt produkt bygger typisk på serier af iterationer, hvor der veksles mellem at åbne op for en masse idéer og lukke ned og arbejde videre på udvalgte idéer.

I designtænkning anvender vi to måder at tænke på; divergent og konvergent tænkning, også kaldet åbent modus og lukket modus. De fleste af os kender ja-hatten og nej-hatten.

 

“Ved at veksle frem og tilbage mellem divergent og konvergent tænkning er det let at identificere problemstillinger, udvikle løsninger og finde alternativer.”

 

Divergent tænkning handler om at være åben og nysgerrig. Her giver man plads for mulighederne og lader ideerne strømme. Det er ofte en meget underholdende fase, hvor der er plads til at tænke og præsentere anderledes initiativer. Men inden idéerne kan omsættes til løsninger, er det nødvendigt at lukke ned. Det er det vi kalder den konvergente tænkning, her træffes beslutninger, og der sættes fokus på en eller flere idéer.

Ved at veksle frem og tilbage mellem divergent og konvergent tænkning er det let at identificere problemstillinger, udvikle løsninger og finde alternativer, der skaber værdi for både kunder og virksomhed.

At arbejde i iterationer fungerer særlig godt, når virksomheden er truet, og der skal træffes hurtige beslutninger. Ved at tillade bevægelser frem og tilbage i processen kan vi nemlig hurtigt nå frem til en basisløsning, identificere fejl og tilpasse kursen.

 

 

Giv plads til at åbne op

Det er vigtigt, når vi arbejder med divergent og konvergent tænkning, at vi er bevidste om hvornår man er i henholdsvis den ene eller anden fase. Det handler om at skabe et fælles rum for den givne tænkning, så vi udnytter tiden optimalt.

De fleste har en tendens til at træffe beslutninger så snart der bliver præsenteret en god ide. Det betyder at man skifter fra det divergente rum over i et konvergent rum, før den divergente tænkning virkelig er kommet til sin ret. Man udelukker altså muligheden for endnu bedre idéer og går ofte videre med en middelmådig idé.

 

“Det handler om at finde en balance, hvor vi kan bevare nysgerrigheden, så vi bliver mere modtagelige for nye perspektiver, der kan udforme effektive løsninger.”

 

Derfor er det vigtigt, at vi er tydelige omkring hvilket rum vi bevæger os i, og hvor længe vi har til hensigt at blive i dette rum. For lige så vigtigt det er at være åben, skal vi også kunne lukke ned og træffe en beslutning.

Det handler om at finde en balance, hvor vi kan bevare nysgerrigheden, så vi bliver mere modtagelige for nye perspektiver, der kan udforme effektive løsninger. Og så skal vi vide, hvornår det er tid til at lukke ned og træffe beslutninger. Jo mere bevidst du er, desto bedre kan du navigere igennem processerne.

 

Designtænkning i praksis

Når vi skal anvende designtænkning i praksis, bevæger vi os igennem tre faser; forstå, udtænk og skab. I det følgende gennemgår vi de tre faser og giver eksempler på nyttige værktøjer.

 

1. Forstå

Først og fremmest skal vi skabe et overblik, så vi forstår den nuværende situations problemstillinger og muligheder. Det gør vi ved at være nysgerrige, åbne og ved at turde sætte spørgsmål til faste rutiner.

I denne fase er det afgørende at man lægger forudantagelserne væk og i stedet inddrager relevante aktører (medarbejdere, kunder, interessenter, samarbejdspartnere m.fl.) f.eks. gennem direkte samtaler eller observationer både online og offline.

På den måde kan vi belyse nye perspektiver og få et nyt syn på den givne situation, så vi kan identificere og definere tilhørende udfordringer og muligheder. Nyttige værktøjer til at skabe overblik og nye indsigter er kortlægning og gruppering.

Nogle vil opleve at have god tid til at lave undersøgelser og skabe overblik, mens andre har behov for at handle nu og her. Uanset hvor du står, så prøv at indsamle så meget viden som muligt, så du har det bedst mulige grundlag for at igangsætte øvelsen.

 

2. Udtænk 

Den første fase har givet os en forståelse for den nuværende situation, og vi har slået fast, hvilken problemstilling eller mulighedsrum, vi skal arbejde videre med.

Det er nu tid til at åbne op og anvende den divergente tænkning, så kreativiteten kan gøre sit indtog, og vi kan finde en ideel løsning. Som nævnt tidligere er det vigtigt, når vi åbner op, at vi på forhånd har besluttet, hvor længe vi skal være i dette rum, så vi ikke går over i det lukkede rum for tidligt.

Man kan f.eks. sætte en time af til idégenerering, og først når den time er løbet ud, vurderer man idéerne og beslutter sig for én idé at arbejde videre med. Når det er gjort, kan man evt. åbne op igen, men inden for rammerne af den nye idé.

 

“En prototype kan være alt fra en tegning, en legomodel eller en papfigur. Tanken er ikke at bygge noget færdigt, men at virkeliggøre.”

 

Der findes rigtig mange gode øvelser til idégenerering. Føler man sig meget på udebane, er en god start den omvendte brainstorm, som fjerner en del af presset ved at sætte fokus på det modsatte af, af hvad man ønsker. Samtidig sætter det ofte nogle interessante tanker i gang.

En anden øvelse kan være idé-ku, en slags idé-sudoku, som hjælper dig med at udforske forskellige ideer. En vigtig regel når vi idégenererer, er at vi ikke siger nej eller men. I det åbne rum er ingen idé dårlig eller for skør.

 

3. Skab 

I foregående fase låste vi os fast på dén idé, der skal ligge til grund for virksomhedens indsatser i forbindelse med den aktuelle situation. Derfor skal vi i gang med at eksperimentere med mulige fremtidsscenarier, f.eks. ved at bygge en prototype af den valgte idé, så vi kan teste, undersøge og identificere, hvor der er plads til forbedringer.

En prototype kan være alt fra en tegning, en legomodel til en papfigur. Tanken i denne fase er ikke at vi skal bygge en fancy prototype, men at prototypen virkeliggør og konkretiserer de tanker, vi har gjort os.

Når idéen er undersøgt, testet og tilpasset, er du klar til at igangsætte indsatsen og angribe krisen.

 

 

Kontakt os

Er du i tvivl om, hvordan du kan drage fordel af designtænkning, eller har du brug for en samarbejdspartner til at styre dig sikkert gennem krisen? Kontakt os på [email protected], eller ring på +45 25702019

Har du lyst til at læse mere om, hvordan du får mest muligt ud af coronakrisen? Gå til bloggen ‘Corona-kommunikation: 10 ting du kan gøre’.