
Komplet design af website og UX
Kviums kunst skal ikke behage, men berøre. Derfor har vi skabt et æstetisk website i tråd med Michael Kviums kunstneriske univers. Websitet lader kunstværkerne tale for sig selv, og er samtidig let at administrere.
Om projektet
Brugervenlig og æstetisk platform
Michael Kvium er en dansk billedkunstner som i løbet af de seneste fire årtier og fortsat, ubarmhjertigt skildrer menneskets tåbeligheder og alle krogene af livet i sine værker. Han har siden begyndelsen af sin karriere efterladt et stærkt indtryk i kunsthistorien og hos sit publikum med sine karakterfulde portrætter.
Michael Kvium selv var meget bevidst om at selv i kunstverdenen, kommer man ikke udenom en digital portefølje. Ønsket var at vi i samarbejde skulle skabe en brugervenlig og æstetisk platform, der understregede værkernes udtryk og budskaber og samtidig var let at administrere, således Kvium selv er i stand til at vedligeholde websitet.


Webdesign
Digital kunstudstilling
Vi har opbygget et webdesign, der genkalder en-til-en-oplevelsen fra en kunstudstilling og fremhæver værkerne for det, de er.
Kunstens sprog er ikke tekstuelt, og derfor har vi haft stor fokus på at holde designet simpelt uden at det blev kedeligt og statisk. Her har værktøjer som parallax scrolling og whitespace gjort oplevelsen mere virkelighedsnær.
UX design
Søgeformular og galleriportal
Vi har designet et æstetisk og funktionelt website, der er intuitivt for både brugere og administrator at navigere rundt i. Websitet er bl.a. designet med en specifik søgeformular, der gør det nemt at søge i Kviums værker. Siden har også fået en galleriportal, hvor gallerister med et personligt login kan downloade værker i høj opløsning.
Michael Kvium efterspurgte specifikt en simpel brugerflade. Vi har derfor haft fokus på at designe en drag-and-drop løsning, der gør vedligeholdelse nem og tidsbesparende. F.eks. tilpasser billeder sig automatisk det korrekte format, når det lægges op på websitet.
Kunne du lide casen? Del på sociale medier.

- Næste case
Har du brug for at vende et projekt?
Fortæl om dit projekt, og lad os mødes eller sende et tilbud med det samme