Gratis contentkalender: Download

IT-Landsholdet

Brandetablering:
IT-Landsholdet

Flere kvinder i IT

IT-branchen er domineret af mænd, og det er en reel udfordring at tiltrække flere kvinder til IT-branchen. Problemet vokser år for år, og den manglende kønsdiversitet lægger en dæmper på væksten og holder produktudvikling og bundlinje i skak.

Det kvindelige IT-Landshold er sat i verden for at inspirere flere kvinder til at uddanne sig inden for programmering og softwareudvikling. Initiativtageren bag IT-Landsholdet er interesseorganisationen Technology Denmark sammen med en række af landets førende uddannelsesinstitutioner på it-området; DTU, KU, AAU, RUC, SDU og UCL. IT-Landsholdet er sammensat af studerende fra alle institutionerne.

Mål

En professionel sportsprofil

E-sport er vokset ind i samfundet og vækster i alle hjørner; kulturelt, sportsligt og uddannelses- og forretningsmæssigt. E-sport trækker på mange af de brandkvaliteter, som vi kender fra sportens verden. Det er dem, vi benytter til at skabe en genkendelig identitet og professionel branding til IT-Landholdet.

Resultat

Change hjalp Technology Denmark med at udvikle brandingstrategien for IT-Landsholdet, den visuelle identitet og med at få budskabet ud i pressen. Den røde tråd løber klart gennem hele kommunikationsplatformen og baserer sig på oplevelsen af et seriøst IT-Landshold med landsholdsspillerne, der føler sig som professionelle rollemodeller for danske piger og kvinder. Den massive mediedækning har skabt en fornyet opmærksomhed omkring IT-branchens flaskehalsproblem i Danmark.

Sevice

Branding

IT-Landsholdet bygger på en kreativ brandingstrategi, der understøttes af to kerneelementer: et stærkt visuelt design og en omfattende presseindsats. Målsætningen var at gøre IT-branchen mere attraktiv for piger og kvinder. I analysefasen viste det sig at være essentielt, at målgruppen kunne identificere sig med branchen. Følg med på bloggen for flere brugbare indsigter.

Kvindelige danskere kan identificere sig med landshold, sammenhold, sport og professionalisme, og det blev nøglen til brandingstrategien. Den anderledes iscenesættelse af et landshold vakte interesse hos danske piger og kvinder, og landsholdsspillerne blev hurtigt rollemodeller. Den visuelle identitet blev skabt i rammerne for datavidenskab, programmering og softwareudvikling. Landsholdsspillerne blev anerkendt på deres tekniske kompetencer såvel som personlige ressourcer.

Service

Visuel identitet

Den visuelle identitet trækker en rød tråd fra IT-Landsholdet og ind i den branche, de repræsenterer. Det visuelle udtryk er et bærende element i formidlingen af kernebudskabet til målgruppen. 

Landsholdstrøjer, rygnummer, logo, Facebook-bannere og roll-ups er hjørnestenene i det visuelle udtryk. Landsholdsspillerne blev klædt på til at træde i karakter, og deres selvrealisering og selvforståelse voksede i det sekund, de trak landsholdstrøjerne over hovedet. Identiteten skabte et klart forbillede, som piger og kvinder på tværs af landet kunne identificere sig med.

Logo

Logo

Font

Logo

Primærfarver

Black

#000000

Red

#ab1d1a

White

#ffffff

T-shirt

Logo

Spiller roll ups

Sponsorvæg

Facebook banner

PR

Presse

IT-Landsholdet fik sin debut ved ODINCON i Odense i december 2019. Rygtet om det nyetablerede, kvindelige IT-Landshold og nye rollemodeller gav genlyd i pressens trykte og digitale medier, og det blev dækket lokalt, nationalt og regionalt. Den massive mediedækning afspejler den kreative brandingstrategi og imødekommer målsætningen: at synliggøre IT-branchens flaskehals og tiltrække flere kvinder.

Change har været en afgørende spiller i opbygningen og lanceringen af IT Landsholdet. Tiden var knap, men vi fik lynhurtigt dannet en strategi for PR og branding. Opgaven blev sikkert eksekveret, og resultatet taler for sig selv. Professionel branding, en effektiv PR-taktik og massiv opmærksomhed i pressen.

Mette Beck-Nielsen / Adm. direktør