BUREAU 4.0: AGIL KOMMUNIKATION

I øjeblikket taler vi meget om agil kommunikation på vores kontor. Det gør vi, fordi vi har opdaget, at et moderne PR- og kommunikationsbureau i vid udstrækning arbejder ud fra samme metodik som en tech-startup eller en udviklingsafdeling. Vi arbejder ikke med scrum, men vi laver sprints. Og vi kender værdien af at starte med et ‘minimal viable product’ eller ‘MVP’ i form en kernefortælling og udvikle en løsning derfra.

Vi kalder os selv for ‘Bureau 4.0’. Det gør vi, fordi vi bygger formålsdrevne fortællinger for nye entreprenører i pressen og på sociale- og digitale medier. Vi tror nemlig på, at den næste generation af digitale PR- og kommunikationsbureauer arbejder agilt med klassiske discipliner. Du kan læse mere om vores ydelser her.

Bureau 4.0

Tiden er løbet fra de traditionelle bureauer, der afhænger af traditionelle forretninger. Mediebureauerne mangler den fortælletekniske tæft, social media-bureauerne tænker ikke strategisk nok, de digitale bureauer fokuserer for eksklusivt på teknologien, og reklamebureauerne har ingen steder at annoncere.

“I 2018 skal et bureau tage alt det bedste fra fortiden og omfavne de muligheder, der ligger lige for. Medielandskabets opløsning er tæt på totalt, og et nyt, hvor troværdigt og formålsdrevet indhold er det eneste der virker, begynder så småt at tone frem”

Virksomheder og organisationer efterspørger i dag bureauer, der på én og samme gang er et reklame-bureau, et medie-bureau, et content-bureau, et marketing-bureau, et digital-bureau og et grafisk bureau. Men hvem skal styre alle de bureauer, og hvem skal lægge strategien?

Vi får konstant henvendelser fra ovennævnte typer bureauer, og det gør vi, fordi langt de fleste kunder savner et bureau, der kan binde alle partnerne sammen. De savner et bureau, der kan bygge en fortælling, der gør det let at få mest muligt ud af alle bureauerne uden at skulle opfinde den dybe tallerken fra gang til gang.

“Det er dét, vi kalder bureau 4.0 – et PR- og kommunikationsbureau, der samler strategien omkring én kernefortælling og bygger indsatsen på en åben og agil struktur med skalérbare teams”

Følg med på bloggen, og hør meget mere om vores agile kommunikationstænkning i den kommende tid.

 

Skal vi tage en kop kaffe i København, Aarhus eller Odense?

kontakt